Man skal pippe med det næb, man har – også selvom man kan risikere at komme til at tage næbbet for fuldt. Sådan lyder Helle Arndals motto. Hun er formand for Hjerneskadeforeningens lokalafdeling Fyn og selv ramt af en senhjerneskade.
Helle Arndal taler engageret og levende om den sag, hun brænder for. Hun er inde i tingene – både når det gælder medicinske, juridiske og sociale forhold for en særlig gruppe mennesker, nemlig dem som har fået en skade i deres hjerne som voksne. Det kan være som følge af en hjerneblødning, en blodprop i hjernen, et slag, et hjertestop, en ulykke, en tumor…
Helle Arndal er formand for Hjerneskadeforeningens lokalafdeling Fyn og selv ramt af en senhjerneskade, selvom ingen skulle tro det umiddelbart i selskab med den veltalende og tilsyneladende velfungerende 52-årige kvinde.
Men det er faktisk kun tilsyneladende, at Helle Arndal – ligesom de fleste andre mennesker ramt af en senhjerneskade – lever et liv uden daglige udfordringer, som almindeligt fungerende hjerner er forskånet for.
Gråzonepatient
Helle Arndal var 34 år og led af voldsomme migræneanfald, da hun en dag pludselig faldt om. Hun fik piller for sin migræne og var i flere år en såkaldt gråzonepatient, altså syg, men uden en klar diagnose.
– Der gik tre år, inden jeg fik stillet diagnosen, nemlig hemiplegisk migræne. Anfaldene ligner de reaktioner, som en blodprop i lillehjernen forårsager, og langsomt ændrede mit liv sig, fortæller Helle Arndal.
Seks år efter at hun var faldet første gang, blev hun separeret, og fik i den forbindelse en depression.
– Jeg gik med rollator og havde mange kognitive vanskeligheder, fordi den ubehandlede tilstand betød, at hjernen frigav giftstoffer. Jeg oplevede også at have udfald, så jeg fik lammelser i venstre halvdel af kroppen, fortsætter Helle Arndal og går i gang med at fortæller om det, der skulle få hendes liv på ret køl igen:
– Som middel mod min depression fik jeg nogle piller, som nedsatte hastigheden i hjernen. Det viste sig, at min hjerne kørte ultrahurtigt, og at det var denne højhastighed, som forårsagede mange af symptomerne. Med pillerne blev signalerne fra hjernen og ud i kroppen anderledes, og som 40-årig kunne jeg igen smide krykker og rollator og opleve, at min krop næsten var normal.
Fortabt i supermarkedet
I dag er Helle Arndal, som er uddannet kontorassistent og pædagog, på førtidspension. Det har hun været siden 2014. For selvom hendes hjerne er bremset op for at køre i et mere normalt tempo, så har hun stadig en del kognitive problemer. For eksempel det med at træde ind i et rum, man ikke kender:
– Hvis jeg er i et supermarked eller en butik, jeg ikke kender, så kan jeg gå i panik og må ud hurtigst muligt. Det er meget svært for mig at gå ind ad en dør for første gang og til noget, jeg ikke kender. Min kæreste har lært, at han ikke skal være galant og åbne en dør, så jeg kan gå først ind. I stedet skal han gå i front, så jeg trygt kan følge efter, lyder det muntert fra Helle Arndal, som med tiden har lært sig forskellige strategier. Hun bærer også ofte solsikkeprodukter, som signalerer, at her er en person med et skjult handicap.
Favner mange hjerner
Mens andre foreninger tager sig af mennesker med diverse medfødte hjerneskader, er Hjerneskadeforeningen sat i verden for at varetage interesser for mennesker med hjerneskade erhvervet senere i livet – også kaldet senhjerneskade.
”Liv der reddes – skal også leves!”, lyder foreningens motto. I de lokale afdelinger landet over sørger frivillige for forskellige aktiviteter for medlemmerne, som er ramt af eller berørt af senhjerneskade.
– Som frivillig pipper man med det næb, man har, slår Helle Arndal fast.
Gruppen af frivillige rækker fra dem, som sørger for forplejning under café-aftener, til dem der som medlemmer af Danske Handicaporganisationer arbejder på det politiske plan.
I september var en flok medlemmer fra flere forskellige lokalafdelinger på en uges rejse til Mallorca. Her var temaerne meditation og Rehappy Ballroom Fitness, en særlig lystfyldt form for genoptræning på dansegulvet med udgangspunkt i latin- og standarddanse.
– Forberedelserne begyndte allerede i januar, og det har været et stort arbejde, sige Helle Arndal og peger på novembers spisning og dans i lokaler i Odense som et af årets sidste store arrangementer.
Af faste arrangementer står lokalforeningen for cafémøder hver uge i Odense og Glamsbjerg og møder for pårørende en gang om måneden – også i Glamsbjerg og Odense.
Hjerneskadeforeningen
* Arbejder for at hjælpe mennesker, som er ramt af eller berørt af en ikke medfødt hjerneskade, en såkaldt senhjerneskade
* Senhjerneskade kan eksempelvis skyldes en hjerneblødning, en blodprop i hjernen, et slag, hjertestop, en ulykke eller en tumor i hjernen
* Hjerneskadeforeningens lokalafdeling Fyn dækker seks kommuner: Assens, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Kerteminde og Odense
* Hvis du vil vide mere om at være frivillig i Hjerneskadeforeningens lokalafdeling Fyn, kan du kontakte formand Helle Arndal på telefon 50 57 42 18
* Læs mere på hjerneskadet.dk