TF_Logo_Roed_RGB (1)
logo_tekst_cmyk-01
energi-fyn360x180

Fællesskabsstafet 2024 i Nyborg Kommune

I Nyborg Kommune har vi mange fantastiske fællesskaber – med Fællesskabsstafetten 2024 sætter vi spot på fællesskaberne i hele kommunen og synliggøre muligheden for at være en del af et fællesskab for nye deltagere.

Fællesskabsstafetten løber af stablen d. 21.-27. september.

Vi skyder stafetten i gang med fest på Nyborg Marina d. 21. september kl. 10-13 og slutter stafetten af med Hyldestfest på Bastionen d. 27. september – program kommer senere.

Fællesskabsstafetten er en fysisk depeche, som fragtes rundt mellem foreninger, sammenslutninger og institutioner i hele kommunen. Tanken er, at nogle fællesskaber transporterer stafetten på kreativ vis – løbende, gående, cyklende, kørende, roende, sejlende, flyvende, ridende – mellem ”stafetstop”, hvor andre fællesskaber i by, centerbyer og landsbyer har planlagt aktiviteter, som skal invitere ind og vise frem.

Vi holder Fællesskabsstafet fordi…

– Der er så mange fantastiske fællesskaber i kommunen – lad os vise dem frem!

Vi vil gerne udbrede kendskabet til de fællesskaber der er i hele kommunen – alle typer af fællesskaber, store som små og på tværs af by og land. På den måde kan stafetten gøre reklame for jeres fællesskab, så nye deltagere kan opdage jer.

Stafetten kan også give jeres fællesskab mulighed for at lære andre fællesskaber at kende, og dermed skabe nye samarbejder på tværs.

Hvilke fællesskaber kan være med?

Kort sagt; ALLE!

Foreninger, landsbyråd, forsamlingshuse, kommunale og private institutioner, madklubber, løbeklubber, gå-hold, væresteder, klatreklubber, kajakklubber, kreaklubber…

Derfor håber vi, at så mange af jer som muligt har lyst til at tage del i Fællesskabsstafetten. Sammen skal vi lave et program spækket med mangfoldighed, fede aktiviteter og kreative transportløsninger.

Har i spørgsmål til Fællesskabsstafetten, kontakt:

[email protected] eller tlf.: 93934378

Med venlig hilsen

Styregruppen for Fællesskabsstafetten 24 og Frivilligcenter Nyborg

Materialer

Scroll to Top