Bål med brændt snobrød, duelighedstegn, blåfrosne knæ… de indre billeder står nogle gange i kø, når vi tænker på en spejder. Men faktisk er der meget mere bag end som så, fortæller Eva og Lasse mig en våd januardag, dog inde i spejderhuset, hvor der er varm kaffe og snak. Spejderbevægelsen er startet af Baden-Powell i England i 1907 for at styrke fællesskab og fredsarbejde. Baden-Powells tanker om, at man i søskendeflokken lærer af hinanden, er i praksis overført til patruljesystem og en metode hvor børn lærer børn, mens det internationale arbejde og arbejdet med fællesskabet skal hjælpe os til at holde fred i verden. Ganske fornuftige og anvendelige tanker – også her mere end 100 år senere.
I Nyborg by er omkring 70 børn og voksne tilknyttet Mads Lerches gruppe, hvor børn og unge er inddelt i grupper efter alder. Hver uge er de sammen om at lære, lege, udvikle sig og være sammen. Og så at det der med at være spejder, ikke nødvendigvis betyder, at man skal være god til noget. Her er plads til alle, og alle bidrager med det, de kan; det store fokus på at være ude det meste af tiden giver højt til loftet, og til hver mødegang arbejdes der med målsætningen om at skabe modige børn og unge gennem en stor variation af aktiviteter – med og uden færdighedsmærker.
Fra de helt små til de store
Mads Lerches gruppes gruppe for de yngste er Familiespejderne. Her mødes familier med børn fra 3 år hver tredje søndag til et par timers leg og opdagelse i naturen ved Strandvænget. Familiespejder er en introduktion til spejderlivet, hvor hele familien får mulighed for at være sammen i naturen.
Gruppen for de ældste er Klanen, som er for de 16 til cirka 23-årige. Herimellem sker der en gradvis udvikling af den enkelte spejder og dermed en overdragelse af ansvaret fra de voksne til spejderne. De får øget selvstyre via patruljesystemet, som muliggør at spejderne selv tilrettelægger deres møder, men også at spejderne kan inddeles i mindre grupperinger efter interesser, færdigheder, udviklingspotentialer og meget mere.
For uanset hvilken gruppe man tilhører, så er der tænkt over det. Der ligger mange tanker bag de ugentlige møder og den vanlige praksis, der måske ikke er så vanlig endda, men netop åben for også at følge med tiden og udvikle sig.
Kan man være spejderleder uden selv at have været spejder?
Ja, det kan man godt! For man kan jo altid lære og udvikle sig – og Lasse er et godt eksempel på sådan en leder. Lasse har (næsten) ikke selv været spejder som dreng, men er nu på 3. år aktiv leder – virkeligt glad for det og ud fra mit besøg at dømme også virkeligt god til det.
Lasse er tilflytter og manglede noget frivilligt arbejde, der kunne fungere som et afbræk i hverdagen og fra jobbet. Og spejderarbejdet fungerer rigtigt godt som dette afbræk – og selv om ingen er i tvivl om, at Lasses indsats i gruppen er både værdsat og betydningsfuld, så tør Lasse godt sige, at han faktisk også er leder for sin egen skyld! For gennem det frivillige arbejde er der fællesskab, udvikling og masser af læring til ham selv; det er et frirum i hverdagen som får det hele til at hænge sammen, og så er der en enorm glæde i at hjælpe forskellige børn ind i fællesskabet og se dem vokse.
Det hører med til historien, at Lasse i starten oplevede, det var svært netop ikke at have de spejderfærdigheder, som en stor del af aktiviteterne er bundet op på. Men her er Mads Lerches gruppe gavmild med betalte kurser og med at hjælpe hinanden – og på den måde er der plads til alle uanset baggrund.
Stopper man så nogensinde med at være spejder?
Nogle gør uden tvivl. Men andre, som Eva, gør ikke. Eva har været spejder som barn og ung, men har så brugt en del år på uddannelse, job, børn og alt det der gør, at man måske ikke er så frivillig i en periode. Så startede den ældste som spejder og meget kort tid derefter blev Eva en del af gruppebestyrelsen. Her ganske få år efter, er Eva nu leder af familiespejderne og gruppeleder! Det viste sig, at Eva savnede at være spejder – fællesskabet, alt det sjove og i virkeligheden også, at der efter årene med de helt små børn og de første år på arbejdsmarkedet var plads til at finde tilbage til sit eget jeg og at gøre noget, som var for Eva.
Og det er det Eva nu gør – som familiespejderleder, hvor Eva bliver udfordret af, at alt ikke nødvendigvis går som planlagt, hvor det umiddelbare og glæden fylder rigtigt meget. Og så som gruppeleder, hvor der skal udstikkes retningslinjer og skabes lederinddragelse, så de sammen får gruppen til at fungere.
Hvis du også tør prøve kræfter med spejderarbejdet, skal jeg hilse og sige, at du er velkommen. Uanset alder og forudsætninger.
Fakta om Mads Lerches gruppe:
DDS-spejdergruppe i Nyborg er for både drenge og piger. Man kan deltage fra 3 år og opefter. Har man mod på at være frivillig, kan man enten blive leder, melde sig til praktisk arbejde/pedelfunktion i spejderhytten eller blive en del af forældrebestyrelsen (dog kun hvis man har et spejderbarn).
Du kan læse mere om gruppen her: https://www.madslerche.dk/ hvor du også finder gruppernes mødetider.
Du kan også kontakte Eva på mail [email protected]
