Er foreningens bestyrelse gået en anelse kold? Er bestyrelsesarbejdet blevet alt for rutinepræget? Får I ikke løst de vigtige opgaver? Lægger I for meget energi i de forkerte? Har I brug for et grundigt spark og inspiration til at udvikle bestyrelsesarbejdet og jeres interne samarbejde? Dette kursus er for bestyrelsesmedlemmer i mindre og mellemstore foreninger sætter fokus på bestyrelsens kompetencer, opgaver og interne samarbejde. Kurset giver også redskaber til at afklare og fordele bestyrelsesmedlemmernes roller, opgaver og ansvar.
Praktisk information
Dato: 6. december 2018
Tid: 15.00-20.00
Sted: Ørbæk Midtpunkt, Langemosevej 5, 5853 Ørbæk
Pris for medlemmer: Gratis
Pris for andre: 350 kr.
Dette lokale kursus sætter fokus på bestyrelsen, bestyrelsesarbejdet og udviklingen af det interne samarbejde. Deltagerne får mulighed for at reflektere over deres egen bestyrelsespraksis: Hvad er et godt bestyrelsesmøde? Hvordan fordeles arbejdsopgaver internt i bestyrelsen, skal de kobles til en bestemt post eller til et bestyrelsesmedlem med bestemte kompetencer?
Igennem fælles debat og diskussioner arbejder deltagerne på kurset med egne roller og handlemuligheder. Kurset præsenterer også et redskab, som kan bruges til en fælles og åben dialog i bestyrelsen om, hvor der er behov for at styrke, ændre eller måske helt droppe bestemte opgaver.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er målrettet bestyrelsesmedlemmer i foreninger, frivilligcentre og frivillige organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde. Det kan både være helt nye bestyrelsesmedlemmer og mere erfarne , som ønsker at få inspiration og redskaber til at udvikle bestyrelsesarbejdet og det interne samarbejde. Som deltager skal man være indstillet på at bidrage med egen viden, erfaringer og eksempler.
Kursusindhold
På dette kursus diskuterer deltagerne ideer, erfaringer og udfordringer ved det interne samarbejde i bestyrelsen. Kurset præsenterer blandt andet redskaber til fordeling og prioritering af arbejdsopgaverne.
På kurset kommer vi ind på:
- Bestyrelsens opgaver og roller
- Kompetenceafklaring i bestyrelsen – hvem er bedst til hvad?
- Forventningsafstemning og det interne samarbejde i bestyrelsen
- Det motiverende bestyrelsesmøde
Praktisk information
Dato: 6. december 2018
Tid: 15.00-20.00
Sted: Ørbæk Midtpunkt, Langemosevej 5, 5853 Ørbæk
Pris for medlemmer: Gratis
Pris for andre: 350 kr.