Spejdere i Nyborg kommune

Spejder som voksen i Nyborg Kommune

 

Leder: Du får medansvaret for, at planlægge og gennemføre aktiviteter for børn og unge

Medhjælper: Du støtter lederen i at gennemføre aktiviteter for børn og unge

Hyttemester: Du sikrer de gode rammer om spejderlivet ved at hjælpe med at vedligeholde hytten inde og ude

Spejdergrupper i Nyborg Kommune

Mads Lerche hører under DDS og har spejdergrene for børn og unge fra 6 år til 18+

Kongshøj hører under KFUM spejderne  og har spejdergene for børn og unge fra 6 år til 17+ og en gren for voksne 17+.

Ullerslev hører under DDS og har spejdergrene for børn og unge fra 3 år til 18+ samt specialspejd til børn og unge (6-17 år) med fysisk og psykisk handikap

I praksis handler det at være spejder om friluftsliv, fællesskab og udfordringer. Herudover giver spejderfællesskabet børn og unge en unik mulighed for at lære at tage ansvar for sig selv og for andre og indgå konstruktivt i fællesskaber.

Der er rig mulighed for at opleve spejdernes fællesskab, friluftsliv og udfordringer som voksen, hvor du kan gøre en forskel for børn og unge og selv få store oplevelser.

Som voksen kan du blive medhjælper, spejderleder eller lignende. Du er som voksen med til at sikre de gode rammer om spejderfællesskabet, du er med til at udføre de planlagte aktiviteter og du kan være med til at planlægge de aktiviteter, som spejderne laver. Det kan være alt fra at finde en sjov udendørsleg til at planlægge et spændende forløb med udgangspunkt i romerriget eller arrangere en sommertur til Norges fjelde.

Rollen som spejderleder/-medhjælper handler faktisk mere om vejledning end om at tage styring af aktiviteterne. Og det gælder særligt, som spejderne bliver ældre og mere selvstændige.

Faktisk er en af de vigtigste opgaver som spejderleder at kunne træde et skridt tilbage og lade spejderne selv klare de udfordringer, de bliver stillet.

“Til spejder har min datter lært en masse ting, som min mand og jeg ikke selv kunne lære hende og det har helt sikkert gjort hende mere selvstændig og selvsikker som voksen”, Hanne Nielsen, mor til en tidligere spejder.

heaven-2526905_1920

Skal jeg have været spejder for at blive leder?

Nej, du behøver hverken have det sorte bælte i friluftsliv eller være ekspert i aktiviteter for børn og unge for at være med. De andre ledere skal nok hjælpe dig godt i gang. Har du mod på at give børn og unge en god oplevelse, og indgå i et fællesskab, er det alt rigeligt.

Vil du være spejderleder, -medhjælper eller hyttemester?

Så send en mail til Frivilligcenter Nyborg, så hjælper vi dig med at finde den rette spejdergruppe, som du kan blive en del af