Udstyr til foreningens foredrag

Transportabelt anlæg m/ headset-mikrofon

XP106wDE fra Samson er et integreret batteridrevet PA- og højttalersystem. Ved udlån medfølger headsetmikrofon. Højttaleren har en maksimal ydelse på 100 watt og vejer kun 10 kg. Med 100 watts ydelse kan du fylde mellemstore og store rum med lyd. Den er anbefalet til foredrag med op til 50 mennesker. Lydanlægget understøtter Bluetooth streaming af lyd fra smartphone og indeholder desuden en række andre tilslutningsmuligheder, herunder indgang til kablet mikrofon eller instrument via en XLR/Jack kombinationsindgang, en jack lineindgang, en mini-jack indgang til at tilslutte smartphone eller anden lydafspiller med kabel. Det indbyggede genopladelige batteri giver op til 20 timers drift pr. opladning.

Presenter trådløs

Presenter dit oplæg uden at skulle stå ved computeren med denne trådløse laser presenter. Tilsluttes via USB.

Presenteren gø det nemt for publikum at se hvad der bliver peget på og nemt for opglægsholder at bevæge sig rundt i lokalet.

Vi har to presentere.

Rullebord til projektor

Projektor-rullebord med hjul og er justerbart i højden. Alsidigt bord du let kan transportere projektorer, computere osv. rundt på. Pladen kan tippes og drejes.

Fritstående lærred

Et fleksibelt projektionslærred i høj kvalitet, med trefod og et hylster så det er let at transportere rundt. Mat, hvid overflade, der giver et skarpt og detaljeret billede og med en smart sort ramme, der giver øget kontrast og et professionelt indtryk, 4:3 format, 113,8 x 150 cm.

Projektor

Projektor, Epson EB-S05 er en SVGA-projektor med lysstærke billeder i høj kvalitet. Projektoren vejer kun 2,4 kg og tilsluttes via HDMI-port, så kan du tilslutte dine moderne digitale enheder.

Lysstyrke på 3.200 ANSI-lumen og kontrastratio på 15.000:1 giver lyse og skarpe billeder. Projektoren har indbygget 2 W højttaler og støjsvag drift på kun 37 dB.

Tilslutningsmuligheder:

Følgende kabler medfølger udlånet, så du nemt kan tilslutte vores projektor til enhver computer.

  • VGA til VGA kabel
  • VGA til Mini DisplayPort kabel
  • Mini DisplayPort til HDMI kabel

Sådan låner du udstyret

Alle Frivilligcenter Nyborgs medlemmer er velkomne til at låne vores udstyr. Udstyret udlejes ikke.

Kontakt frivilligcenteret på mailen info@frivilligcenter-nyborg.dk eller på telefon 29 74 59 13.