Frivillig Fredag 2017

Fredag d. 29. september var det endnu engang Frivillig Fredag – Danmarks nationale frivillighedsdag. Frivillig Fredag er dagen, hvor de frivillige og frivilligheden fejres, hyldes og synliggøres.

Husk! Det er de frivillige og foreningerne i Nyborg Kommune, som planlægger det der skal ske, når vi fejres Frivillig Fredag i Nyborg kommune igen i september 2018.

Arrangementet var flot præsenteret i flere lokale aviser af flere Frivilligcenter Nyborgs billede.gange. Du kan blandt andet læse, se videoer og billeder i denne artikel fra Fyens Stiftidende. 

Derudover blev der af frivilligcentrets frivillige taget hundredevis af billeder, som du kan se på vores Facebookside:

www.facebook.com/frivilligcenternyborg.

 

 

Vi vil i løbet af efteråret arbejde med evalueringer og drejebog, så det kan blive en mindst lige så forrygende dag. Så kontakt mig gerne, hvis du har nogle idéer, du vil dele.

 

Programmet for Frivillig Fredag 2017

 

Aktivitetsbazar og frivilligfest på Torvet i Nyborg 29. september fra kl. 15.

Logo Frivillig Fredag 2017

Det bliver et slaraffenland for børnefamilier, unge og ældre, når frivilligheden hyldes og foreningerne viser værdien af deres aktiviteter frem til Frivillig Fredag.

I Nyborg by kan man for første gang se foreningerne i en larmende og festlig stjerneparade ned gennem gågaderne. På Torvet kan børnene efterfølgende prøve brandslukning, hoppe i hoppeborg, tegne med kridt, deltage i Rasmus Klump børneløb (420 m) og få en krammer, blive malet som en løve, sidde i en politibil eller brandbil og opleve spejderlivet.
Frivillig Fredag står desuden i sundhedens tegn, idet man både kan få tjekket sin sundhed, blive introduceret til taekwondo, side by side cykler, en glad gåtur på volden og meget andet.

Der er også en hel del for de unge på programmet. De kan bl.a. opleve rockmusical og høre elektronisk loungemusik. Der vil også være modeshow i genbrugstøj. De kan også hilse på de nyetablerede Natteravne.

Frivilligcenter Nyborg kan på denne mærkedag desuden fejre 1 års fødselsdag. Det gør de med brunsvigerkage til de første 200 gæster.

Temaet for denne Frivillig Fredag er netop ’vis værdien’ og det er der en bred vifte af sociale, kulturelle, interkulturelle og fritidsforeninger, der glæder sig til.  Kom og hils på de mange frivillige stjerner, få en snak og en kop kaffe, nyd musikken og underholdningen og kast jer ud i aktiviteterne. Det bliver en forrygende eftermiddag på Torvet i Nyborg.

Program

Kl. 15:00 – Velkomst v. Frits Christensen, formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Kl. 15.05 – Stjerneparade gennem byen.

Kl. 15.30 – Pladsen åbner for alle.

Kl. 16.00 – Modeshow – Gymnasieeleverne og Røde Kors Genbrug.

Kl. 16.30 – Centimeter-maraton, 420 m. Mød Rasmus Klump, løb med og få flot medalje (tilmelding på Centimetermaraton.dk el. på dagen).

Kl. 17.00 – Gå dig glad på en ca. 3km rute på Volden. Mød en ny eller gammel ven.

Kl. 19.00 – Farvel og tak (og fællesspisning for alle de frivillige).

For yderligere oplysninger, kontakt

Signe Pejstrup, Frivilligcenter Nyborg. Tlf. 4263 1185, e-mail: signe@frivilligcenter-nyborg.dk

Jannie Rasmussen, frivllighedskonsulent. Tlf. 6333 8103, e-mail: jras@nyborg.dk

Følg med på vores Facebookside Frivilligcenter Nyborg og deltag i vores Facebook-begivenhed, hvor vi løbende opdaterer og fortæller om dem, der deltager. Invitér endeligt alle dine venner, så vi når allerlængst ud. Hvis du vil deltage som gruppe eller forening med aktivtet og bod, skal du kontakte os på mail eller telefon.

Plakat A4 Frivillig Fredag - foreninger

 

Følg med i planlægningen

På denne side, samt på Facebook lægger vi opdateringer ind fra arbejdsgruppens arbejde. Så kan du holde dig opdateret på, hvad der kommer til at ske, når vi fejrer Danmarks nationale frivillighedsdag i Nyborg kommune.

Billederne er fra idé-mødet d. 20. juni, hvor omkring 15 deltog med idéer og ønsker for dagen. Der var repræsentanter fra Alzheimer-foreningen, Multihuset Herrested-Måre, Hjerteforeningen, Rosengårdens Venner, Frivillignet, Svanedammens Venner, Røde Kors Nyborg, Nyborg Bridgeklub, Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Østfyn, Børns Voksenvenner, Ældre Sagen Ørbæk, Nyborg Kommune og Nyborg Gymnasium.

Kender du ikke Frivillig Fredag? Læs mere om konceptet her 

 

Vil du deltage på dagen eller deltage planlægningen?

Kontakt foreningskonsulent Signe Pejstrup på signe@frivilligcenter-nyborg.dk