Netværk

Frivilligcenter Nyborg tilbyder netværk til frivillige og foreninger. Alle med fokus på det frivillige foreningsarbejde og sparring mellem foreninger/grupper og frivillige med lignende interesser.

Som lokalt videnscenter om frivilligt arbejde tilbyder vi at organisere netværk og møder i interessefællesskaber. Her mødes frivillige for at støtte og inspirere hinanden, udveksle erfaringer og dele viden om deres arbejde og udfordringer.

Netværk for venneforeninger

I dette interessefælleskab er alle venneforeninger indbudt til at deltage i en fast netværksgruppe. Netværket mødes om temaer, som de har peget på fra gang til gang. Næste møde er i november og handler om økonomi og finansiering.

Ønsker du at deltage i dette interessefælleskab, så kontakt Frivilligcentret på info@frivilligcenter-nyborg.dk, og lad os få en snak om, det er relevant for dig og din forening.

Savner du nogle at netværke med?

Frivilligcentret er gerne behjælpelig med at starte et netværk efter jeres ønsker.  Kontakt os på info@frivilligcenter-nyborg.dk og lad os få en snak.