Stift en forening

Der findes mange forskellige måder, man kan organisere sig på, hvis man er en gruppe, der gerne vil arbejde med et fælles formål. Her kan du læse vores bedste råd til hvordan man bedst gør, når man vil stifte en forening:

Stift en forening

Der er ingen offentlige myndigheder, som blander sig i hvad der skal stå i foreningens vedtægter, hvordan foreningen skal bygges op, hvilken indflydelse medlemmerne skal have m.v.

Der er dog alligevel mange ting, man skal overveje, når man starter en forening. Overvejelserne handler bl.a. om foreningens formål og aktiviteter, vedtægter, generalforsamlinger, CVR registrering, oprettelse af NemKonto og E-boks.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har lavet en super god guide til at stifte en forening.

Folkeoplyst godkendt forening

En forening kan blive godkendt efter folkeoplysningsloven, hvis foreningens aktiviteter virker folkeoplysende og hvis medlemmerne indgår i et forpligtende fællesskab, hvor det frivillige arbejde er bærende.

I Nyborg Kommune har Nyborg Byråd valg at nedsætte et Folkeoplysningsudvalg, som aktivt arbejder for, at foreninger får så gode vilkår som muligt at arbejde under.

Opret jeres forening som folkeoplysende forening sådan her.

Folkeoplyst godkendte foreninger kan søge Nyborg Kommune om tilskud og få anvist lokaler under Nyborgordningen. Under Nyborgordningen kan man søge tilskud til voksenundervisning, søge grund- og medlemstilskud, søge tilskud til ulønnede leder-og instruktøruddannelse, søge lokaletilskud inden for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, og få anvist lokaler til brug ved folkeoplysende virksomhed.