Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Hemingway Club – opstartsmøde

marts 15 @ 10:00 - 12:00

Gratis

 

Der er venteliste i de fleste steder, hvor der findes en Hemingway Club. Fordi konceptet udfylder et stort behov for fællesskaber for mænd 60+. Derfor er det en god ide at være med fra starten, når det succesfulde koncept kommer nu til Nyborg. Kom og hør om opstarten af de første klubber, når de frivillige fra den første Hemingway Club kommer til Nyborg for at give stafetten videre.  

Det sker den 15. marts kl. 10-12 i Frivilligcenter Nyborg, hvor du kan møde nogle af de frivillige bag konceptet. Ved mødet er der gratis kaffe og kage og du kan høre de frivillige fortælle om nogle af deres oplevelser, gode råd og inspiration til at starte en klub i Nyborg. Alle er velkomne til infomødet, men når klubben rigtig starter, er det – kun for mænd 60+.

Plads til det nye fællesskab

Vejen til det gode liv – for voksne mænd. Det er tanken og visionen bag Hemingway Club, der er et frirum for mænd over 60, der har fokus på fællesskab og uformel kammeratlig mandfolkesnak. Typisk med et formiddagsmøde en gang om ugen til socialt samvær med kaffe og ostemadder samt foredrag eller udflugter.

Frivillige står for at arrangere de ugentlige aktiviteter. Aktiviteter har eksempelvis været foredrag om hvidvask, IT, seksualitet og mange andre ting eller personlige fortællinger om tanker og oplevelser. Andre gange en tur ud af huset eller en julefrokost. Nye frivillige tovholdere bliver knyttet til Hemingway Club Danmark, som har over otte års erfaring med at opstarte og drive klubber. Der er altså hjælp og vejledning at hente undervejs. Frivilligcenter Nyborg der lægger lokaler til infomødet og de fremtidige møder.

Tilmelding nødvendig
Informationsmødet foregår i Frivilligcenter Nyborg, Kgs. Bastionsvej 2, tirsdag den 15. marts 2022 kl. 10-12. Tilmelding er nødvendigt for deltagelse senest torsdag den 11. marts 2022. Kontakt centerleder Brian Lindskov Larsen på telefon 42 63 11 85 eller mail: centerleder@frivilligcenter-nyborg.dk. Du kan se mere om Hemingway Club her: www.hemingwayclub.dk

Tilmeld dig her

Detaljer

Dato:
marts 15
Tidspunkt:
10:00 - 12:00
Pris:
Gratis

Arrangør

Frivilligcenter Nyborg
Telefon:
42631185
E-mail:
info@frivilligcenter-nyborg.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Vestervold
Kgs. Bastionsvej 2 st
Nyborg, Nyborg 5800 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
42631185